Santa Cruz del Islote har ikke adgang til de offentlige faciliteter, som vi herhjemme er vant til såsom rent drikkevand og strøm. Med mangel på disse faciliteter bliver simple opgaver som tøjvask og madlavning en aktivitet, der kræver et beundringsværdigt samarbejde. Kun én enkelt strømgenerator forsyner øen med elektricitet nogle få timer om dagen, og rent drikkevand bliver sejlet til øen hver tredje uge. Hårde vilkår, men øboerne på Santa Cruz del Islote har det ganske fint med at alt fra mad til sjov deles til gavn for alle.
Vi på kontoret skulle lige blikke en ekstra gang, da vi første gang stødte på dette fascinerende samfund, der ud over at have rekorden som verdens tættest befolkede ø også har meget andet at fortælle til omverdenen. Gennem et samarbejde med Colombias største bank Bancolombia, Google og bureauet Mediamonks fra Holland har de produceret en Street View-lignede rekreation af Santa Cruz del Islote, som bærer på et dybere budskab. Projektet blev kaldt “School of Substainability”, og giver dig som besøgende mulighed for at udforske øen på egen hånd i 360° visning.
Det er næsten ligesom at være der selv
Imens du bevæger dig rundt på en øen Santa Cruz del Islote, får man lyden fra de glade øboer i øerne, og man får næsten fornemmelsen af at befinde sig på den anden side af jordkloden. Med rødder fra “Gamification” såkaldt “Game Mechanics” og andre virkemidler har skaberne formået på bedste vis at frembringe et dybere budskab. Med de interaktive elementer du støder på i din opdagelse, får du personlige fortællinger om livet på øen, når det kommer til deres økonomi, samfund og vigtigst af alt verdens bredere økologi. Efter hver fortælling får du tre svarmuligheder til spørgsmålene såsom:
“How much are you willing to share?”
“Stop for a second and take notice of how many electronic devices that you are not using are connected right now”
“How committed are you to your home´s trash?”
Det er sådanne spørgsmål mange af os slet ikke tænker over i vores dagligdag, men det har en enorm betydning globalt set. Når vores mad er forældet, smider vi det ud og går ned til det lokale supermarkedet og køber noget nyt. Men øboerne på Santa Cruz Del Islote har ikke den luksus. De er afhængige af fiskeri for at opretholde sig, og det har de gjort i generationer. Voksende problemer som overfiskning og forurening forårsager at små samfund ligesom Santa Cruz del Islote vil være de første til at mærke virkningerne.
Hvorfor vil vi skrive et blogindlæg om en lille ø, der er mærket af større globale problemer?
Det har vi mange grunde til, men det vi på kontoret vil understrege med dette blogindlæg er, hvordan skaberne af projektet “School of Substainability” har lavet sådan et gennemført digitalt produkt. De har formået at trække brugerne helt ind i dette lille samfund, hvor sanserne får frit spil og samtidigt belyses et større globalt problem gennem en ny inspirerende måde. Vi kan næsten ikke få armene ned over “School of Substainability”. Det er eddermame et fuldført produkt og har gjort et dybt indtryk på os.